amstrup consulting
    ← Tilbage til artikler

    Økonomi

    Ingen vækst uden omkostninger! Strategi om omkostningsreduktion og omkostningsstyring

    Hvilket udbytte ligger der i en strategi for omkostningsreduktion? Som bevidst og planlagt strategi øges sandsynligheden for at opretholde sin konkurrenceevne.

    Hvilket udbytte ligger der i en strategi for omkostningsreduktion? Som bevidst og planlagt strategi øges sandsynligheden for at opretholde sin konkurrenceevne, på sigt, øge kendskab til sin position overfor leverandører og involvere medarbejderne - langsigtet. Mål om en årlig besparelse på x % kan give betydelig effekt på bundlinien.

    Omkostningsreduktion er en proaktiv strategi, når man beslutter sig for at have en lavere omkostningsstruktur, og bevare det samme output. På kortere sigt kan strategien dreje sig om at "spare noget her og nu", altså mere reaktivt.

    Når vækststrategien retter sig mod vækst i omsætning, antal solgte enheder osv., involverer vækst næsten altid, at de variable omkostninger (og måske også de faste omkostninger) tillige øges. Det er vigtigt at følge, at omkostningerne stiger mindre end væksten i omsætningen, og samtidig at omkostningsreduktionen ikke forringer virksomhedens forretningsgrundlag og kernekompetencer.

    Omkostningsreduktion omfatter elementer som:

    • Identifikation af et antal væsentlige omkostningsposter
    • En analyse over tid, hvordan disse poster har udviklet sig
    • Udarbejde nøgletal/KPI'er for denne udvikling (visuel præsentation)
    • Listning af leverandøraftaler
    • Optimere processer i salgsarbejde, marketing, produktion, administration
    • Koncentrere indkøbet på færre, større leverandører (skal give lavere indkøbspriser)
    • Konsekvent overvåge budget/regnskab via nøgletal
    • Hvilke leverandører/produkter er need to have i huset for forretningsmodellen
    • Hvilke leverandører/produkter er bare nice to have

    Leverandøraftaler — grundlaget er digital listning af alle leverandører med: kontaktperson, tlf. nummer, produktnavn, sidste pris, betalingsbetingelser, opsigelsesvarsel, tidspunkt for sidste prisforhandling.

    Strategien kunne være: De væsentlige produkter/leverandører kontaktes hvert år eller hver andet år. Skriftligt papir med hovedpunkter til selve forhandlingen: hovedmål (f.eks. X % besparelse) med 2-3 gode argumenter for besparelse, retrætemål (hvis hovedmål ikke nås), tilbyde at samle mere omsætning hos leverandøren til gengæld for lavere indkøbspris.

    Optimering af processer — typisk via ny teknologi, ekstra uddannelse af medarbejdere, brainstorming: automatisering af opgaver, overvåge indkøbsrutiner, effektiviserende teknologi, tilpasse faste omkostninger ved faldende aktivitet.

    Hvad kan Amstrup Consulting assistere med? Vi kan assistere med at definere og udarbejde strategi for at styre omkostninger, således, at virksomheden bruger sine ressourcer bedst muligt for at nå målene (max. output ift. input).

    Skal vi tage en drøftelse?

    Kontakt os

    TLF: 23 82 01 02